iMovie til iPad

 

Kom godt igang med iMovie til iPad.

iMovie til mobile enheder blev lanceret i 2010, samtidig med introduktionen af iPhone 4. Senere er der kommet flere opdateringer af iMovie i forbindelse med introduktionen af nye hardwareprodukter. Bl.a. da iPad 2, med dens 720p kamera, kom på markedet.

Her er Apples officielle præsentation af iMovie:
http://www.apple.com/apps/imovie/

Hent app’en her:

iMovie til iPad er et glimrende værktøj til at klippe mindre film direkte på iPad’en. Og i undervisningssituationen er det genialt at kamera og redigeringsværktøj er integreret i den samme enhed.

Nyeste version af programmet indeholder tillige en feature kaldet trailers eller forfilm. Se mere om iMovie Trailers nedenfor.

 

Start med introduktionen nedenfor, som er lavet af Anders Schunk.
Jeg kan også varmt anbefale at kigge forbi Anders Schunks Youtube-kanal, hvor du finder andre gode tutorials.

 

 

Kort og præcis introduktion til iMovie:

 

Med iMovie Trailers kan eleverne hurtigt komme igang med at lave små film, der ser professionelle ud. Trailers indeholder nogle video-templates kaldet trailers eller forfilm. Temaerne til disse hedder: Bollywood, Ekspedition, Eventyr, Fortælling, Pralhals, Retro, Romantik, Superhelt og Uhygge. Hver af disse templates til forfilm kommer også med et eksempel på, hvordan videoen kan komme til at se ud. Når man har valgt en bestemt forfilm, finder man også i redigeringen et storyboard, som viser hvilket videoskud og kamerabeskæringer, der vil passe til traileren. Der er mange muligheder for at bruge trailers i undervisningen, da det kan være en sjov og anderledes måde for eleverne at lave en præsentation af et bestemt emne. Her er en video, der viser lidt omkrings trailers:

 

Her en kort indføring i at arbejde med trailers. Artiklen indeholder også tre storyboards til udprint:

http://timothyjefferson.com/blog/imovie-for-ipad-storyboard-help-sheets-for-trailers/